Vin-pakkeleg

En sjov variant af pakkeleg men kun for de voksne. Ideel til middagsselskabet.

Fremgangsmåde

Hvis der f.eks. er 6 par med til en fest, køber du 6 forskellige flasker rødvin i meget forskellig kvalitet, altså fra papvin til Mouton Rottchield.

Man annoncerer, at nu skal vi spille om hvilken vin, man skal drikke til hovedretten. Legen kan derfor glimrende gennemføres mellem for- og hovedret.

Man sætter vinene på bordet, så alle kan se og fornemme kvalitetsforskellen. Måske kan man give de enkelte vine nogle ord med på vejen.

Først fordeles vinen mellem de seks par ved at slå seksere.

Når vinene er fordelt sættes et æggeur på et tilfældigt minuttal, som er ukendt for alle.

Vinene kan nu skifte ejere ved at hvert par efter tur slår med terningen: en sekser: I må bytte vin med hvem som helst. En ener: I skal bytte vin med et af sideparrene.

Legen er ret ophidsende, da resultatet er afgørende for vinoplevelsen under hovedretten. Det skaber en morsom stemning under hovedretten, at høre parrene med de ringe vin tigge sig til lidt af den gode vin.

Husk:

Vin i forskellige kvaliteter og en terning.

Print Friendly, PDF & Email