Et klassisk underholdningsindslag, som vi her på redaktionen på Festdoktoren.dk har benyttet utallige gange med stor succes. Egner sig fint til større selskaber.
Fremgangsmåde
Man deler selskabet i 2 hold, og udleverer en tipskupon til alle deltagere. Tipskuponen indeholder et antal konkurrencer, som de to hold skal dyste i. Der kan sagtens være mange på hvert hold.
Man forklarer ikke indholdet af konkurrencerne, men beder deltagerne udfylde tipskuponen ud fra den sparsomme forklaring, der står på kuponen. Altså tror jeg, at Hold 1 eller Hold 2 vinder “Gurgl en sang” eller tror jeg, at Anna fra hold 1 eller Esther fra hold 2 bedst kan gætte hvad de drikker?
Man bør veksle imellem at lade hele holdet konkurrere og lade bare to repræsentanter fra holdet konkurrere.
Når alle har udfyldt kuponen, afleveres de til arrangøren, og konkurrencerne kan gå i gang.
Man skal være opmærksom på, at en tipskupon nemt kan tage lang tid, især hvis man lader den indeholde mange store lege. Så gerne blande med små aktiviteter eller spørgsmål fx. (Det kan jo også være Gæt en 6’er.)
Stort set alle de lege og konkurrencer, der er beskrevet i denne kategori og kategorien Lege under åben himmel kan bruges i en tipskupon. Så man vælger bare dem, man synes er sjovest.
Vinderen af hele konkurrencen er den eller de personer, der har 13 rigtige, og hvis ingen har det, 12 rigtige osv. Det vil sige den som gættede flest vindere. Her er et eksempler på lege du kan bruge: