Tallerkenrækken

Pas på. Her smadres tallerkener, når sandheden om hovedpersonen omgås lidt for tilfældigt.

Fremgangsmåde

Til denne tale har taleren, udover en tallerkenrække og gamle tallerkener, brug for mindst en hjælper.

Hjælperen sidder bag et klæde, der er bag på tallerkenrækken, og skubber ubemærket en tallerken ned, ved de ord, der er aftalt med taleren. Sørg for at der er kost og fejebakke til rådighed bagefter!

Taleren fortæller, at det er en lidt underlig tallerkenrække, der er medbragt, for hvis der bliver sagt noget der er lidt forkert, falder der en tallerken på gulvet.

Taleren siger f.eks.” Ja du er jo meget sportslig”, “Du har jo aldrig haft andre end Peter”, “Du synes hendes mad er ligeså god som din mors” osv. og så ryger der en tallerken ned.

Husk

En tallerkenrække og gamle tallerkener.

Print Friendly, PDF & Email