Syng det du hører i høretelefonerne!

Hvad gør man ikke for sit hold? I denne leg synger man både højt og falskt men pyt med det, når bare det giver point.

Fremgangsmåde

Man laver 2 hold, som skal konkurrere om at gætte sange. En deltager fra et af holdene tager høretelefoner på. Nu skal hun synge den sang, som hun hører i høretelefonerne for sine holdkammerater.

Kan de ikke gætte sangen får modstanderholdet en chance for at gætte. Holdene skiftes til at sende en holdrepræsentant op til høretelefonerne for at synge.

Alle skal synge mindst en gang. Man får et point for en rigtig gættet sang. Det hold der får flest point har vundet.

Hvis man vil gøre legen sværere, kan man sige, at deltageren først trækker en konsonant og herefter en vokal. Det er den eneste lyd, som han/hun må synge, mens sangen kører! Her er altså en enestående mulighed at høre en sang som fx ”Smuk som et stjerneskud” udsat for ”si, si,siiii, si ,si, si”

Husk

Arrangøren skal på forhånd finde nogle sange som alle kender, og som er forholdsvis nemme at synge. Man skal selvfølgelig også bruge høretelefoner.

Eventuelt sedler med konsonanter og vokaler.