Stopbold

Stop, stå stille og undgå at blive ramt. Så enkelt kan stopbold beskrives.

Fremgangsmåde

Afmærk det område der skal spilles på. I denne leg er alle mod alle. Bolden gives op på midten. Når man får fat i bolden, råber man stop og bliver stående. Når der er råbt stop, skal alle spillere stoppe dér, hvor de er. Man må altså ikke øge afstanden til bolden.

Hvis man bliver ramt af bolden, er man ude og sætter sig udenfor banen. Bliver bolden grebet inden den rammer jorden, er den person der skød bolden ude.

Den sidste overlevende spiller vinder.

Befrier: Hvis den person, der skød én (eller greb ens bold) selv er “ude”, er man befriet.

Husk

En blød bold