Man skal smadre papirposer på hinandens baller. Simpelthen.
Fremgangsmåde
Man laver 2 hold med minimum 6 deltagere på hvert hold. Holdene stiller sig op på to rækker. 10 meter fremme ligger der en bunke papirposer (som dem fra “Søstrene Grene”).
Ved poserne stiller der sig en deltager fra hvert hold, med bagdelen mod holdet, og sine hænder hvilende på egne knæ. Stafetten starter med, at en fra hvert hold løber ned, puster en pose op, og smadrer den på ballerne af ham, der står der.
Når der har lydt et brag, bytter de to plads. Dvs. ham der kom løbende, bliver nu stående med bagdelen strittende ned mod holdet, og den anden løber tilbage til holdet og om bag i rækken.
Man fortsætter indtil alle på holdet har smadret en pose, og alle er tilbage ved start. Det hold der først bliver færdig har vundet.
Husk
Papirposer