Den seje fest hvor børnene skal på spionskole for at trænes i at være hemmelige agenter. FremgangsmådeInvitationen til spionfesten kan skrives i kodesprog. Alfabetet med koderne skal naturligvis fremgå af invitationen. Den kan også indeholde en gåde med et kodeord, som skal siges ved ankomsten. Når børnene ankommer, spørger man om kodeordet, og de bliver derefter kropsvisiteret for checke om de har ulovligheder med. Vil man gøre ekstra meget ud af det kan man lave en spiontaske til alle, som de får udleveret når de kommer. Tasken kan indeholde et kort over området (gården, haven, huset o.l.), en notesblok, en kuglepen, et kodesprog og f.eks. materiale til at lave en hjørnekikkert af. Find selv på mere. Der kan være pyntet op med fodspor klippet ud af pap og forstørrede fingeraftryk. De kan sidde på gulv, vægge og loft. Spioner kan ikke arbejde på tomme maver, så festen starter med at børnene samles og spiser. Når man nu sidder ved bordet kan man passende starte med nogle klippe/klistre aktiviteter. En ting kan være at lave sin egen hjørnekikkert. Man kan også lade børnene lave deres eget kodealfabet eller man kan lave en lille gåde de skal løse. Derefter skal de små spioner i gang med de mere fysisk krævende opgaver. Det kan være udfordringer på en forhindringsbane, klatretræning, løse mysterier ved hjælp af kort og meget mere. Når børnene har prøvet de forskellige udfordringer bliver de udnævnt til hemmelige agenter og får overrakt et rigtig sejt diplom. Vi forestiller os, at spionfesten kan bruges både til drenge og piger. Man kan tilpasse aktiviteterne efter kønnene hvis det er nødvendigt. Lege
Mad og drikkePå festdoktoren.dk er vi lidt i tvivl om hvad små spioner egentlig spiser. Måske spiser de burgere og drikker colaer. Er de spioner der færdes i de finere kredse som fx. Bond, spiser de nok pindemadder, chips og smukt anrettede frugtspyd og så drikker de naturligvis sodavands-martinier til. PåklædningSkæg, sorte briller og lange frakker. |