En god idé til en hyttetur eller en fest. Små sedler styrer, at der hele tiden sker noget nyt.
Fremgangsmåde
Man lægger en seddel under hver gæsts tallerken. På sedlerne kan stå:
-
Du skal rejse dig og skåle hver 10. minut
-
Du skal holde en tale om forårets ynde
-
Du skal binde de andre gæsters snørebånd sammen under bordet
-
Du skal hele tiden spørge til sidemandens hår.
-
Du skal holde en tale om hende, der sidder over for dig
Det kan også være en rent praktisk leg, hvis der alligevel skal laves nogle ting:
-
Du skal vaske op efter middagen
-
Du skal anrette dessert
-
Du skal tage ud af bordet efter middagen
Det kan det også være, at man skal lade som om, at man er noget andet end man er:
-
Du er meget selvoptaget og taler kun om dig selv hele aftenen
-
Du er meget feminin, og lægger an på alle mændene (til mænd)
-
Du vil gøre alt for at få sidemanden/kvinden med hjem i kassen!
-
Du skal bilde din borddame ind, at du er forsanger for et rockband
-
Du skal bilde folk ind, at du agter at tage på jord-omrejse i morgen
Det er også meget sjovt at lave dominoeffekten! Fx kunne der stå på en seddel: Hver gang din sidemand drikker/hælder øl/vin i sit glas råber du BINGO! På en anden seddel står der: Når du hører en sige bingo, rejser du dig op og råber banko!
Det kan også være en god måde at skabe opmærksomhed overfor fødselaren/hovedpersonen på:
-
Du skal xx antal gange, eller ca. hver 10 min. blinke til fødselaren (gives til en person, der sidder overfor fødselaren).
-
Du skal ca. hvert kvarter tørre fødselaren om munden.
-
Du skal jævnligt i løbet af aftenen fortælle fødselaren hvor godt Han/hun ser ud.
-
Du skal ca. en time efter festen er begyndt danse med fødselaren, give fødselaren fodmassage i 5 minutter osv.
Husk
At selv små sedler kan have stor betydning.