Simon siger …

Simon siger “hop” eller “dans” eller “råb hurra” eller “stå på et ben” eller noget helt femte og han bestemmer over de andre i dag for det er nemlig hans fødselsdag. 

Fremgangsmåde

Den leg er god til børnefødselsdage. Den går ud på, at fødselaren skal være den. Han bestemmer så, hvad man skal gøre ved at sige: “Simon siger..”

F.eks. “Simon siger hop” eller “Simon siger dans”. Men gæsterne må kun gøre det, når fødselaren siger: “Simon siger” foran ordren.

Det vil sige, at hvis fødselaren bare siger “hop” uden “Simon siger” foran, og man så gør det, er man ude. Den der står tilbage til sidst vinder. 

Man kan naturligvis også sige “Sofie siger” eller “Morten siger”, alt efter hvad fødselaren hedder. 

Husk

At sige tillykke til fødselsdagsbarnet.