Rundbold er perfekt til festen eller udflugten med mange børn og voksne. Fremgangsmåde Spillerne opdeles i to hold. Et hold starter inde (afgøres evt. ved lodtrækning) og et hold er i marken. Holdet i marken skal vælge en opgiver. Opgiveren er den person, der “giver” bolden op, så inde-holdet kan slå bolden. De andre på holdet i marken fordeler sig ud på banen, så de kan fange bolden hurtigst muligt og kaste den ind til opgiveren. Inde-holdet slår til bolden efter tur. Man har 3 forsøg pr. mand. Når bolden er fri dvs. fra at den er blevet slået og til opgiveren har kontrol over bolden og står på sin plads (råber stop) har inde-holdets spillere mulighed at bevæge sige mellem baserne imod urets retning. Hvis en spiller ikke når i sikkerhed på en base, inden at opgiveren råber stop, er han ude. Det vil sige, at han ikke er med i spillet før at holdene skifter. Holdene skifter, når inde-holdet har 3 spillere ude. Hvis holdet i marken griber en slået bold, inden den har ramt jorden, er personen der slog bolden, ude. Et point tælles for hver person, der er kommet “hjem igen” – altså er nået hele vejen rundt på et eller flere slag. Befrier: Hvis den person der slår bolden, når hele banen rundt på selv samme slag, er den person der først var “ude” befriet. Skæv bold: Hvis bolden skydes over sidelinjen uden at ramme jorden først, er man ude. Befrier til gode: Hvis man laver en befrier og man i forvejen ikke har nogen “ude” på holdet. Man kan også justere hvilket antal af “ude” der skal til før holdene skifter eller justere det på tid. F.eks. 10 minutter til hvert hold. HuskTennisbold og bat (helst af træ) |