Legen der kræver balancekunst og udholdenhed.
Fremgangsmåde
En kraftig træstok lægges fra sæde til sæde mellem to stole, En deltager sætter sig på langs ad stokken med korslagte, let bøjede ben. Ingen del af kroppen må røre de to stole. Til at balancere med udstyres deltageren med med en stok.
Nu gælder det om, at rive de fire viskestykker ned, der sidder på stoleryggen foran og bag deltageren. Og nu går det selvfølgelig ud på, at det er viskestykkerne og ikke dig, der falder til jorden!
Varianter
En sværere variant er at placere to ølkasser på træstokken. Den ene vender nedad – den skal deltageren sidde på. Den anden vender opad – her skal deltageres fødder være. Så gælder det om at rive viskestykkerne ned fra denne position.
Husk
Kraftig træstok, viskestykker, stok til at balancere med og eventuelt to ølkassser.