Hver deltager tager en gave med, som indeholder noget, der beskriver en relation eller en sjov oplevelse, man har haft med bruden/gommen. Der står ikke på gaverne, hvem de er fra. Bruden/gommen åbner fx gaverne i forbindelse med frokosten. Han/hun skal så gætte, hvem de enkelte gaver er fra, ud fra indholdet. Man skal selvfølgelig høre begrundelserne for de enkelte gæt. På den måde får alle deltagerne lært hinanden bedre at kende, og der bliver fortalt en masse sjove historier. |