Står du lige og mangler en nem tale til konfirmanden, så er der en idé her, hvor gæsterne kommer til at høre om sjove oplevelser med konfirmanden fra gæsterne.
Fremgangsmåde:
I starten af festen går du rundt i selskabet og finder forskellige gæster, som du får til at fortælle om en sjov oplevelse de har haft med konfirmanden.
De oplevelser skriver du ned på et papir. Det kan fx. være 10 forskellige oplevelser fra 10 gæster.
Når det er din tur til at holde tale, læser du en for en oplevelserne højt, og konfirmanden skal nu gætte, hvem der har fortalt om denne oplevelse.
På den måde har du en nem og sjov tale, hvor gæsterne hører 10 sjove historier om konfirmanden.
Der kan evt. være en lille præmie til konfirmanden til slut.
Husk:
Papir og kuglepen
Evt. præmie