Mal portræt af brud/brudgom

Uanset om din ven har kunstneriske evner eller ej, er det en sjov idé at sætte hende/ham til at male et portræt af den tilkomne. Udstyr din ven med staffeli, pensler, palet og måske en hvid kittel og alpehue for et ekstra kunstnerisk udtryk.

Maleriet kan foregå på Strøget/gågaden ved siden af de andre handlende eller i mere private omgivelser.

Senere kan den kommende brud/gom få sit portræt foræret som gave – eventuelt til bryllupsfesten.

Alternativt kan alle som er med til polterabend male et portræt af deres ven i fællesskab.