Lykkehjulet

Michael Meyerheim og Lykkehjulet. Ren nostalgi. Lykkehjulet lever i bedste velgående her på Festdoktoren.dk

Fremgangsmåde

Ja. legen hedder jo Lykkehjulet, og den er jo ret meget ligesom tv-programmet… Man skal vælge en, der skriver på en tavle eller bare på et papir. Så skriver han/hun nogle streger. Der skal være en streg for hvert bogstav, og mellemrummene er bare normale mellemrum. Så skal de andre gætte bogstaver.

Det går på skift mellem holdene, hvem der skal gætte bogstaver. Man skal altid række hånden op, hvis man vil gætte bogstaver eller gætte det hele og sige svaret. Du kan diskutere med de andre på dit hold, om de også tror, at du har det rigtige svar.

I kan lave kategorier som: Ordsprog, turistseværdigheder, sport, kendte danskere, bogtitler osv.

Tips: Man kan skære store firkanter af f.eks. en papkasse eller flamingo-kasse, hvor man med en tegnestift kan hæfte bogstaverne. Når bogstavet bliver gættet, så “vender” man naturligvis papiret.

Husk

Tavle eller papir og noget at skrive med.