Læg hovedet tilbage og brystet frem, så er du i gang.
Fremgangsmåde
Arrangøren skaffer noget limbomusik og et kosteskaft. Musikken starter, og 2 personer tager fat i hver sin ende af kosteskaftet, så de har det imellem sig ca. i hoftehøjde. Alle festdeltagere skal nu ud på gulvet og i gang med at danse.
Nu gælder det om at bevæge sig under kosteskaftet med brystet først. Dvs. man bevæger sig med rolige skridt frem mod kosteskaftet, læner hoved og skuldre tilbage og brystet frem. Man må ikke røre kosteskaftet. Når alle deltagere er kommet under, sænkes kosteskaftet 5-10 cm.
Nu danser alle under en gang til, og hvis man rører kosteskaftet udgår man af dansen. For hver gang alle har været under, sænkes kosteskaftet yderligere nogle centimeter. Sådan fortsætter man, indtil man har fundet en limbomester. Når man er udgået stiller man sig og hepper på de dansende.
Husk
At indspille noget limbomusik, og skaffe et kosteskaft.