Kom som du var da du var 14!

Hvis du er på festdoktorens alder er det her, du har chancen for at finde mintfarverne, plasticøreringene eller for mændenes vedkommende sejlerskoene og lacoste-tøjet frem. For andre aldre kan det være trompetbukser, partisanertørklædet, strutskørtet eller Beatleshåret.

Fremgangsmåde

Dette er en aften, hvor man skal komme som man var, da man var 14 år. En god lejlighed til at huske hvor mærkelig man egentlig så ud dengang og grine lidt af de andre, som ser ud på samme måde. Her kan minderne virkelig vælte frem.

Til at finde bordherre/dame ville det være oplagt at alle fx alle kvinderne tager et billede af dem selv da de var 14 år med. Så får hver herre uddelt et fotografi med en ung dame, som han skal finde og have til bords. Se her: Børne- og ungdomsbilleder

Man kan også bede alle mændene om på forhånd at skrive en pinlig historie fra dengang de var 14 år. Hver kvinde får en historie udleveret, som hun læser op hvorefter hun skal gætte hvilken mand, historien hører til. Det er hendes bordherre.

Huskeliste

Det er vigtigt, at du har skaffet musikken fra dengang du var 14 år.

Festdoktoren anbefaler

Invitationen til denne fest kan jo være et billede af dig selv, da du var 14 år. Så kan du skrive: “Sådan så jeg ud da jeg var 14 år. Hvordan så du ud?” Du kan også invitere til fx “22 års eftergilde”

Lege

Det er oplagt med en musikquiz fra dengang, du var 14 år. Du kan indspille et bånd med brudstykker af hits fra dengang. Så gælder det om at gætte bandet, melodien, albummet og årstallet.

Du kan eventuelt udvide med en quiz med fx mode, begivenheder, berømte personer fra dengang.

Mad og drikke

Mad følger også en mode. Hvis det fx i slutningen af 80’erne, man skal skildre er det for eksempel oplagt med avocado med rejer, lammekølle med hvidløg og grøn salat. I 90’erne ville rucolasalat nok være på menuen. Fra 00’erne kommer man ikke uden om sushi osv.

Musik

Musikken er meget vigtig denne aften. Det skal musik fra dengang, man var 14 år gammel.

For os der var unge i 80’erne ville Nick Kershaw. Depeche Mode og Duran Duran nok komme på besøg. For andre ville det være ABBA, Tommy Steele eller Rolling Stones.