En rigtig hyggelig leg – lidt svær at forklare – men sjov at deltage i.
Fremgangsmåde
Man sidder omkring et bord eller i en rundkreds. Alle deltagerne får et tal. Alle deltagerne klapper først på lårene, så i hænderne, bøjer albuen og fører den højre tommeltot over skulderen og bagefter den venstre ovre venstre skulder. Sådan sidder alle deltagerne i samme rytme.
En tilfældig person begynder med at sige sit eget tal, når højre tommeltot går bagud. Og et af de andres tal, når venstre tommeltot går bagud over skulderen. Siger hun fx 1 – 4 er det vedkommende med nummer 4, der fortsætter med at sige 4 – 5 osv. Kvajer man sig – og det gør man! – må man drikke.
Husk
Det skal nok gå alt sammen!