Julestopdans med makker

Den klassiske stopdans men nu i en julet udgave!

Børnene er sammen to og to i par.

Der er tre mulige positurer, når julemusikken stopper:

  1. Maria og Jesus-barn. Maria (det ene barn) holder armen om Jesusbarnet (det andet barn) som har tommeltot i munden som sut.
  2. Hund og lygtepæl. Hunden (det ene barn) letter benet op af den anden, som er lygtepæl.
  3. Juletræ og hjerte . Det ene barn er træ med armene ud fra siden. Det andet barn laver et hjerte med sine hænder.

En masse sedler med ordlyden: Maria og Jesus-barn, Hund og lygtepæl og Juletræ og hjerte puttes i en nissehue.

Nu begynder julemusikken at spille. Alle børn danser ved siden af deres makker. De aftaler på forhånd, hvilken positur de vil vælge, når musikken stopper. Når musikken stopper vil alle par stå i en af de tre positurer.

Nu trækker børnene på skift (eller den voksne) en seddel i nissehuen. Hvis der står “Maria og Jesus-barn” og man har valgt den positur, går man ud. Alle par på gulvet, der har valgt den positur går ud. De andre (som har valgt en af de to andre) fortsætter.

Sidste par tilbage på gulvet vinder!

Husk:
Sedler, nissehue og masser af god julemusik!