Jul det’ cool. En uopslidelig klassiker i december måned! Her har vi lavet en quiz lige til at tage med til julefrokosten, der tager udgangspunkt i kun denne sang!
Spørgsmålene er til de markerede linjer her i teksten nedenfor.
Fremgangsmåde:
Opdel selskabet i hold og få dem til at skrive holdets bud ned på de 10 spørgsmål. Dem der kommer tættest på det rigtige svar vinder runden.
Jul det’ cool
Det skete i de dage i november engang
at de første kataloger satte hyggen i gang
Det’ jul, det’ cool, det nu man hygger sig bedst
det’ julebal i Nisseland, familiernes fest
med fornøjet glimt i øjet, trækker folk i vintertøjet
til den årlige folkevandring op og ned ad Strøget
der bli’r handlet, pakket ind, og der bli’r købt og solgt
tøsne, snot i næsen, det’ pisse koldt
det er vinter, man forventer vel lidt kulde og sne
men det’ da klart at en såd’n sag må komme bag på DSB
intet vrøvl har de forsvoret, det de helt sikre på,
men ved den første rim på sporet, går møllen i stå
folk de tripper, skælder ud, og ser på deres ure
og sparker efter invalide, ynkelige duer
der er intet, man kan gøre, de sure buschauffører
gør det svært at praktisere lidt julehumør
“Gå så tilbage for helvede” råber stodderen hæst
men det’ jul, det’ cool, det nu man hygger sig bedst
Det’ jul, det’ cool, gran og lirekasser
der er mænd, der sælger juletræer på alle åbne pladser
12 bevægelige nisser og en sort mekanisk kat
i et vindue ud mod Strøget trækker flere tusind watt
kulørte gavepakker i kulørte juleposer
selv i Bilka og i Irma og i alle landets brugser
er der ægte julestemning og gratis brune kager
der er hylder fyldt med hygge, der er hygge på lager
og hos damerne i Illum kan man få det som man vil
“Kontant eller på konto, hr.? Ska’ prisen dækkes til?”
de smiler og er flinke, mest for fruerne i minke
og gi’r gode råd om alt fra sexet undertøj til sminke
og vi andre fattigrøve, vi ka’ gå i Dalle-Valle
der er damerne så flinke, at de smiler pænt til alle
der er masser tøj i kasser, der helt sikkert passer
det’ jul, det’ cool, gran og lirekasser
Det’ jul, det’ cool, kig dig lidt omkring
15.000 mennesker i Magasin
de har våde lædersko, de har halstørklæder på
de har overfrakker, gavepakker, masser de ska’ nå
men de hygger sig, sel’fø’lig gør de det
plasikstjerner, plasikgran og plastiksne
sætter stemning i systemer, det’ så nemt og nul problemer
køb blot julestuens julesæt med fire fine cremer
eller sukkerkrukker, pyntedukker, pænt, mondænt og ganske smukt
søde sæt med proptrækker, glas og øloplukker
fra en skjult højtalerinstallation,
“Et barn er født i Bethlehem” i Hammondorgelversion
vi’ traditionsbundne folk, i traditionernes land,
så vi hygger os, li’så fint vi kan
og særlig uundværlig, det er Magasin,
det’ jul, det’ cool, kig dig lidt omkring
“Højt fra træets grønne top”
“Mød julemanden klokken 13, 15, og 17 på julestuen på 3. sal”
“Vores velassorterede vinafdeling kan tilbyde et komplet gløgg-sæt for kun 39.95”
“Lille Øjvind på fem år er blevet væk fra sin mor, han kan afhentes i kundeservice”
“Jamen du godeste er det allerede…”
Jul det’ cool sikke tiden den går, der er intet lavet om siden sidste år
det’ de samme ting vi spiser, det’ de samme ting vi laver
de samme ting i TV, de samme julegaver
samme pengeproblemer, det’ dyrt og hårdt
udelukkende overtrukne kontokort
overflod og fråds med familie og med venner
samvittigheden klares med en ulandskalender
det’ julefrokosttid, traditionspilleri, spritkørsel, utroskab, og madsvineri
vi har prøvet det før, vi ved præcis hvad der sker
slankekur i januar og alt det der
det’ et slid, men der er lang tid til næste år
det’ jul, det’ cool. sikke tiden den går
“Jeg drømmer om en hvid sandstrand,
med palmetræer og sommervejr
der vil jeg fejre julen
i swimmingpoolen
langt væk fra sne og juletræer”
Tekstforfatter: Nikolaj Peyk, Jørgen Juul. Komponist: Leroy Anderson, MC Einar. Udkom den 24. november 1988 på CBS Records.
Her skriver holdene deres bud (udleveres et eksemplar til hvert hold):
Spørgsmål 1 ___________________________________
Spørgsmål 2 ___________________________________
Spørgsmål 3 ___________________________________
Spørgsmål 4 ___________________________________
Spørgsmål 5 ___________________________________
Spørgsmål 6 ___________________________________
Spørgsmål 7 ___________________________________
Spørgsmål 8 ___________________________________
Spørgsmål 9 ___________________________________
Spørgsmål 10 ___________________________________
Spørgsmål 1:” Det skete i november engang at de første kataloger satte julen i gang”
Hvad hedder BR’s store julekatalog?
Svar: Ønskebogen
Spørgsmål 2: ”Det er nu man hygger sig bedst”
Kan det nu også passe? Oktober måned topper listen over skilsmisser. Hvilken placering har december på den hitliste?
Svar: Nummer 11
Spørgsmål 3: ”Den årlige folkevandring op og ned af strøget”.
Definition af folkevandring fra den store danske ordbog: ”et folkeslags eller en stor gruppe menneskers flytning fra hjemstedet til nye områder med henblik på bosættelse”. Så det er ikke helt korrekt med den betegnelse. Men hvor mange mennsker går op og ned af Strøget i København den sidste søndag inden jul?
Svar: På den sidste søndag før jul kan så mange som 120.000 gå på Strøget
Spørgsmål 4: ”Og vi andre fattigrøve, vi kan gå i Dalle Vaelle”
På grund af svigtende salg og manglende held med at finde nye investorer, valgte man at lukke varehuset, inden konkursen indtraf, og den 31. marts 1999 holdt Daells Varehus på Nørregade åbent for sidste gang. Den 22. december 1986 tømte tre forklædte røvere kassen i varehuset og stak af med udbyttet i en barnevogn. Hvor mange penge fik røverne med?
Svar: 5,5 mio. kr.
Spørgsmål 5: ”Mød julemanden klokken 13, 15, og 17 på julestuen på 3. sal”
Nej, det er også løgn, fordi i år kommer julemanden slet ikke i Magasin på Kongens Nytorv. Hvor mange Magasin’er findes der i Danmark og hvor?
Svar: 6 forretninger: Magasin i København K, Magasin i Fields i København, Magasin i Lyngby, Magasin i Odense, Magasin i Aarhus og Magasin i Rødovre.
Spørgsmål 6: ”komplet gløgg-sæt for kun 39.95”
Det er heller ikke korrekt. Magasin sælger ikke gløggsæt. Men du kan få en “Musselmalet riflet julekugle 9,5 cm.” Hvad koster den?
Svar: 529 kr.
Spørgsmål 7: “Lille Øjvind på fem år er blevet væk fra sin mor, han kan afhentes i kundeservice”
Kan ikke bevise, om det med Øjvind er rigtigt, men hvilket pigenavn og drengenavn var mest populært i 2023 i følge Danmarks Statistik?
Svar: Alma og Oscar
Spørgsmål 8: ”De samme ting i TV”
Julekalendere i TV. Hvornår blev “The Julekalender” sendt for første gang på TV?
Svar: 1991
Spørgsmål 9: ”det’ julefrokosttid, traditionspilleri, spritkørsel, utroskab, og madsvineri”
Hvor mange svarer, at de har været utro til en julefrokost? (Svaret er baseret på to forskellige undersøgelser fra nettet.)
Svar: 7,5%
Spørgsmål 10: Jeg drømmer om en hvid sandstrand, med palmetræer og sommervejr der vil jeg fejre julen i swimmingpoolen langt væk fra sne og juletræer”
Hvor mange danskere (rundt tal) rejser på ferie i perioden mellem jul og nytår? (undersøgelse fra rejseselskabet Star Tours.)
Svar: Omkring en halv million danskere rejser hvert år på ferie i perioden mellem jul og nytår.
Her skriver quizmaster holdenes bud ned og holder styr på samlede score:
Spørgsmål | Hold A | A ialt | Hold B | B ialt | Hold C | C ialt | Hold D | D ialt |
1 | ||||||||
2 | ||||||||
3 | ||||||||
4 | ||||||||
5 | ||||||||
6 | ||||||||
7 | ||||||||
8 | ||||||||
9 | ||||||||
10 | ||||||||
Samlet placering |