Er du den fødte løgner eller kan du gennemskue en løgn på ingen tid, så er denne leg lige noget for dig. Også en god ice-breaker leg, hvis I ikke kender hinanden i forvejen.
Fremgangsmåde
På forhånd laver arrangøren sedler om alle deltagerne med 3 historier på hver seddel. Men kun den ene historie er sand!
Man kan også bede alle gæsterne om at skrive en seddel med tre historier om sig selv, hvoraf kun den ene er sand.
Man laver to hold. Hvert hold sender en person op til de to stole der står overfor hinanden . Den ene person og hans hold får 3 historier om den anden person.
Historierne kan være:
1. Har engang stjålet en 10 kilo’s pose muldjord fra Brugsen
2. Har engang gået nøgen gennem kantinen på sit arbejde
3. Har engang sunget duet med Allan Olsen
Personen har nu 1 minut til at stille den anden person spørgsmål om de tre historier for at finde ud af hvilken historie, som er sand. Efter det ene minut må hans hold gætte på en af historierne. Er det den rigtige gives et point. Er det den forkerte går pointet til det andet hold med den dygtige løgner.
Husk
At finde 3 historier om alle de deltagende, hvoraf den ene er sand.