Hvem skiller sig ud?

Den perfekte “icebreaker”- leg til mennesker, der ikke alle kender hinanden så godt i forvejen. Festdoktoren.dk har brugt den som begyndelsen på en bryllupsfest med stor succes!

Fremgangsmåde

Værten/arrangøren laver i forvejen forskellige A4 ark, hvor der på hvert ark er fx fem fotografier af fem af gæsterne/kursisterne. Man skriver så på arket: “Hvem af disse fem skiller sig ud fra de andre?”.

De fem gæster på arket skal så gå rundt og tale med hinanden for at finde ud af, hvad de fire gæster har til fælles, og hvorfor den ene skiller sig ud fra de andre. Det kan der komme mange sjove livshistorier ud af!

Hvis man vil lette opgaven kan man fx sætte et “hjælpebillede” ind på arket:

  • Hvis det de fire gæster har til fælles er, at de alle er/har været danmarksmestre i et eller andet, kan man sætte et billede ind af det fodboldhold eller håndboldhold, der er danske mestre.
  • Hvis det de fire gæster har til fælles er, at de alle er kærester/gift med en der hedder Rasmus, kan man sætte et billede ind af Rasmus Seebach .

Husk

At få fotografier af gæsterne og lave ark.

Print Friendly, PDF & Email