Hvad må jeg tage med ind i Kina?

Selskabslegen, hvor det gælder om at finde et mønster i svarene… Også god til den lange biltur.

Fremgangsmåde

Denne leg handler om at gætte et system eller en tankegang. En tilfældig person starter med at være den. Han bestemmer, hvilket system der skal gælde for den første omgang. Eksempelvis alt det der begynder med B må komme ind i Kina.

Så spørger deltagere skiftevis: “Må jeg få en kartoffel med ind i Kina”? Er svaret nej, spørger den næste:” Må jeg få en blomst med ind i Kina”? Hertil er svaret ja. Sådan fortsætter man, indtil en af deltagerne har gættet systemet.

Vedkommende der gætter systemet skal være den i næste omgang.

Andre eksempler på systemer kan være:
1. Hedder man Peter, må man få det med, der starter med p, og hedder man Ida, det der begynder med i osv.
2. Ting man opbevarer i en fryser fx grøntsager, isterninger, kød og andet.
3. Ting man bruger indendørs.
4. Alt der slutter på bogstaverne a, e, i, o, u, æ, ø, å.
5. Alt der kan produceres i metal og jern.
6. Alt der indeholder farven rød.

Husk

Det er sundt at bruge sin fantasi. Den bliver sløv, hvis den ikke bruges jævnligt.