Pas på Hr. Løve, når I kommer helt tæt på… En vælges til løve og står med ryggen til resten af flokken, som står i en lang række med god afstand til ”løven”. Flokken råber: ”Hvad er klokken hr. Løve?” Løven svarer f.eks.: ”Den er tre.” Flokken går tre skridt frem. Flokken råber igen: ”Hvad er klokken hr. Løve?” Løven svarer f.eks.: ”Den er fire.” Flokken går fire skridt frem. Legen gentages indtil flokken er nået helt op til løven. På det sidste svar fra løven, hvor flokken er nået op til løven, vender løven sig om og løber efter flokken, som også har vendt sig. Løven forsøger at fange en fra flokken. Flokken har først helle, når den er kommet tilbage til startlinien.
|