Hulahop Historie

En sjov historieleg, hvor børnene både får historie og skal løbe rundt om hulahopringe samtidigt.

Fremgangsmåde

Man deler børnene op i grupper alt efter hvor mange hulahopringe man har. F.eks. 5 grupper til 5 hulahopringe. Alle hulahopringene ligges i en lang række. Hver gruppe får en hulahopring, som de skal stille sig i og et navn. Det kan f.eks. være: De smukke prinsesser, de flotte prinser, kongen og dronningen, de onde hekse og de gode féer. Fortælleren begynder nu på en historie:

“Alle DE SMUKKE PRINSESSER var samlet til bal hos KONGEN OG DRONNINGEN. De havde også inviteret alle DE FLOTTE PRINSER. DE SMUKKE PRINSESSER ville gerne danse med DE FLOTTE PRINSER, men DE ONDE HEKSE forstyrrede festen. DE ONDE HEKSE var ikke inviteret af KONGEN OG DRONNINGEN, men heldigvis var DE GODE FÉER inviteret og de tryllede DE ONDE HEKSE om til FLOTTE PRINSER og SMUKKE PRINSESSER” osv. osv.

Hver gang gruppens navn bliver nævnt, løber hele holdet rundt om alle hulahopringene og tilbage til deres egen.

Man skal selvfølgelig nævne alle gruppers navne tit i sin historie, så der skal løbes meget.

Man kan også lave en historie med dyrenavne: “Alle NÆSEHORNENE, som var så kede af, at de ikke havde lange snabler som ELEFANTERNE. Men ELEFANTERNE ville gerne have flotte næser som NÆSEHORNENE. SLANGERNE ville gerne have pigge som PINDSVINENE og snabler som ELEFANTERNE, men ikke næser som NÆSEHORNENE” osv. osv.

Husk

At lave en god historie + hulahopringe