Halli Hallo er en sjov spørgeleg, hvor der både skal gættes, løbes, og kastes med bold. FremgangsmådeTil denne leg skal der tegnes en cirkel, hvor alle deltagerne skal stå i. Der vælges en spørger, som står i midten med bolden. Spørgeren kaster bolden til en af de andre, der står i en cirkel rundt om, og siger fx: “Et drengenavn der starter med M”, hvis hun fx tænker på Morten. Den der har fået bolden, kaster den tilbage og prøver at gætte på et drengenavn. Svares der forkert, kaster spørgeren bolden videre igen og igen. Når der svares rigtigt, kaster spørgeren bolden i vejret, i det hun råber: “Halli”, og løber fra stedet, så hurtigt som muligt. Den der gættede rigtigt, skal gribe bolden og råbe Hallo, og så snart det er råbt, må spørgeren ikke løbe længere. Den der gættede rigtigt, tager nu 3 kæmpe skridt og et spytklat ud mod spørgeren, og stiller sig der, hvor spytklatten lander. Det gælder om at komme så tæt på spørgeren som muligt. Spørgeren holder nu armene frem i en ring, og det gælder nu om at ramme ned i ringen. Rammer man, bliver man den nye spørger. Rammer man ikke, er spørgeren fortsat spørger i næste runde. HuskEn bold og kridt til at tegne cirkel med. |