Gå fra din fødeby til din nuværende bolig med bind for øjnene og hils på dem du møder. God ryste-sammen-leg.
Fremgangsmåde
En person har optegnet et kæmpe Danmarkskort på gulvet/jorden. Alle deltagerne skal nu stille sig på det sted på kortet, hvor de er født. Nu skal alle deltagerne tage bind for øjnene.
Når alle har bind for øjnene, skal deltagerne bevæge sig hen til det sted, hvor de bor nu. Hvis de møder nogen, mens de famler sig vej, skal de give hånd og sige “Go´daw Jeg hedder Gudrun” eller hvad pokker de nu hedder.
Når alle mener, de har nået deres bestemmelsessted, skal bindene af. Hvis de har placeret sig helt galt, skal de gå det rigtige sted hen.
Legen er god til at ryste folk sammen, da man hører nogle folks navne, og finder ud af hvor alle bor og er født, hvilket giver et startgrundlag for kurset/uddannelsen eller hvorfor man nu er sammen.