Hjælp dog den stakkels mand i galgen ved at gætte ordet inden han bliver hængt. FremgangsmådeGalgenleg er en ordgætteleg, hvor en voksen styrer legen. Den voksne tegner en galge på et stykke papir (eller tavle), og skal så tegne et antal prikker, som svarer til det antal bogstaver der er i det ord han tænker på. Børnene skal nu på skift gætte på et bogstav, som indgår i ordet. Hvis der gættes rigtigt, skrives bogstavet på den rigtige plads. Hvis der gættes forkert tegner man et hoved i galgen. Næste gang der gættes forkert tegner man en krop, derefter den ene arm, den anden arm, den ene fod og til sidst den anden fod. Det gælder for børnene om at gætte ordet og undgå at manden på papiret bliver hængt. Det barn som gætter ordet først må bestemme det nye ord. HuskEn tavle eller papir og naturligvis skriveredskaber som passer til! |