Gæt lappen på tid

images (1)

En masse ord på en masse papirlapper som skal gættes på tid af dit hold.

Fremgangsmåde

Deltagerne får en masse små papirlapper og en kuglepen hver især. På hver papirlap skrives et eller to ord (f.eks. kopimaskine og gul bold).

Disse papirlapper lægges i en hat og deltagerne deles op i hold. Antallet er ca. 10 deltagere pr. hold.

Det første hold vælger en person, som skal starte med – på tid – at trække en seddel op af hatten.  Det, som står på papirlappen, skal så forklares til medspillerne uden brug af ordet/ordene på papirlappen.

Et eksempel på en forklaring på gul bold: “en ting, der har samme farve og form som solen og som man kan spille med”. Når en papirlap er gættet, tages en ny og man fortsætter med samme spiller i 2 min.

Så går runden over til det andet hold. Vinderholdet er det hold, der har klaret flest papirlapper på den angivne tid.

Husk:

En hat, papirlapper, kuglepenne.

Print Friendly, PDF & Email