En leder opdeler deltagerne i to lige store hold. Der afmærkes en bane, hvorefter keglerne fordeles jævnt ud over banen. Først skal det ene hold være elefanter og det andet hold skal være glasbutikejere. Elefanterne skal nu vælte alle de kegler de kan komme i nærheden af, mens glasbutikejerne skal rejse alle keglerne op igen.
Elefanterne må kun vælte keglerne med deres hænder, således at der ikke sparkes kegler rundt i hovedhøjde. Når lederen fløjter af efter nogle minutter, tælles hvor mange kegler der ligger ned. Nu bytter holdene roller og vinderne er det hold, som havde flest kegler nede at ligge ved afslutningen.
Det kan aftales på forhånd, hvor længe perioderne skal være. Men det kan også holdes hemmeligt for holdene, så det er sværere at lægge taktik.
I stedet for kegler kan anvendes gryder, skåle, lampeskærme eller plastflasker.
Der kan også laves en variation af legen med en masse bolde, hvor hvert hold har en banehalvdel. Nu må holdene kaste boldene over på modstandernes banehalvdel. Når lederen fløjter af, er vinderne det hold, der har færrest bolde på deres halvdel.
En anden sjov variant af legen er, at man kun må vælte kegler med bagdelen og rejse dem op med albuerne!
Husk
En masse kegler evt. bolde eller andet.