Til et selskab spørger vi alligevel altid med det samme: “Hvad laver du?”. Her får vi det overstået med det samme..
Fremgangsmåde
Her sidder man sammen efter profession. På alle mændenes eller kvindernes bordkort er der tegnet noget, der indikerer, det de arbejder med.
Hvis det er en læge er der tegnet en kanyle, en journalist en computer eller pen, en gartner en pose frø osv.
Kvinderne skal nu efter tur udpege hvilken mand, som de tror svarer til deres bordherres profession. Man fortsætter med at gætte indtil alle er placeret.
I stedet for en tegning kan det også være de rigtige ting som ligger på tallerkenen – en kanyle, en pen, en pose frø osv.
Husk
Tegninger og dit gode humør.