Dryppe stearinlys: En superhyggelig klassiker i den kolde tid.
Fremgangsmåde:
Deltagerne fylder hver et glas halvt op med vand. Alle vælger det stearinlys, de vil starte med og tænder det.
Stearinlyset holdes nu hen over glasset og man lader det dryppe ned på vandet.
Når man føler, at der er kommet nok af en farve, slukker man det lys og skifter det ud med et andet.
Sådan fortsætter man, indtil man synes, at det ser superflot ud. Når stearinen er størknet, kan man tage det op fra vandet.
Du kan fx hænge det op i et vindue, da det er rigtig flot, når der kommer lys igennem.
Du skal bruge:
Glas med vand i – et per deltager
En masse stearinlys i forskellige flotte farver.
Lighter/tændstikker (der skal være en voksen til stede/i umiddelbar nærhed under legen)