Din personlige nisse

Kan du gætte hvem der er din personlige nisseven? En god leg i skoleklassen, på fodboldholdet eller på arbejdspladsen i december.

Fremgangsmåde:

Skriv alle deltagernes navne på små sedler og bland dem.

Hver person skal nu trække et navn. Den person, hvis navn man trækker, skal man være “være nisse for” igennem hele december eller fx på dagen op til en julefrokost om aftenen.

Man kan både være en sød nisse eller en drillenisse. Man laver små “numre” med sin nisse, man gør søde ting og man giver hinanden gaver eller “drillegaver”.

Til sidst skal alle gætte hvem der var deres nisse.