“Alle ud af dåsen” En klassisk gemmeleg fra skolegården.
Fremgangsmåde
Rekvisitter: En dåse eller lignende.
Ved lodtrækning afgøres, hvem der skal være fanger. Han/hun tæller til en aftalt sum – afhængig af størrelsen på området.
Når fangeren finder en person, skal han ”putte” personen i dåsen. Han råber fx ”Mette i dåsen”. Nu er Mette fundet.
Nu kan de andre, der har gemt sig, befri Mette ved at løbe hen til dåsen og råbe ”Alle ud af dåsen”. Men de må passe på, at de ikke selv bliver ”puttet” i dåsen på vejen derhen.
Når alle er befriet, skal der tælles igen. Dog kun til det halve. Hvis alle bliver puttet i dåsen, er det den, der blev fundet først, der er fanger i næste omgang.
Husk
En dåse