Børne-kluns

Kluns ikke med tændstikker men med børn – hvor mange børn gemmer sig under dynerne?

Fremgangsmåde

Til denne leg skal man bruge: En masse tæpper, puder, fodbolde og lignende. Man skal også bruge mellem 6 og 8 spisebordsstole, afhængig af størrelsen på børnene. 

Før legen: Man skal deles op i 2 hold med lige mange på hver. Stolene skal sættes i 2 rækker med f.eks. 3 i hver række, med ryggen ud af, så de står sådan, at man kan ligge nogle stykker derinde. (Man kan også bruge gulvet hvis stolene er buede el.lign.) 

Selve legen: Det ene hold går ud af det pågældende rum, mens det andet hold skal finde ud af, hvor mange personer der skal ligge gemt under puderne og tæpperne og de andre ting. 

Hvis det nu f.eks. skal være 2, og de er 6 på holdet, så skal de andre 4 dække de 2 til med puder og tæpper og andet, så det enten ligner, at der er flere end der er, eller at der er mindre end der er. 

Når de 2 så er godt gemt, så går resten af holdet ind i et helt tredje rum, eller bare et sted hen, hvor man ikke kan se dem. Så kommer det andet hold ind i rummet hvor de 2 ligger gemt. 

De skal nu prøve at gætte, kun ved at kigge (man må ikke røre!) hvor mange personer, der ligger gemt derinde. 

Hvis de gætter rigtigt, så får de et point, og så er det ellers deres tur til at gemme sig. Man bestemmer selv på forhånd, hvor mange runder man vil have. 

Vinderen er dem med flest point, når legen er slut. 

Husk

En masse tæpper, puder, fodbolde osv. samt stole. 

Print Friendly, PDF & Email