Bide til bolle

Alle deltagere skal spise en bolle som hænger oppe over dem. Hvem får først spist deres bolle?

I denne gamle danske fastelavnsleg gælder det om først at få spist den fastelavnsbolle, der hænger oppe over en.

Arrangøren kan enten binde en snor i bollerne og hænge dem fast på et kosteskaft i hver ende, som de voksne holder fast i eller du kan stikke en snor igennem bollerne, så de hænger på en lang række, hvor en voksen i hver ende holder fast i snoren.

Nu skal deltagerne forsøge at spise bollerne uden brug af hænderne! De er nemlig på ryggen.

Hvem får spist sin bolle først?

Det kan gøres sværere ved at deltagerne får bind for øjnene.

Alternativt kan denne leg også leges med æbler.