-
Det er altid sjovt, hvis der kommer en person, som din ven ikke kender, og henter hende/ham. Den ukendte person kan køre din ven på sin motorcykel, på skateboard, på rulleskøjter, til hest, i en lastbil, i traktor, i bus, i hestevogn, i Ferrari osv. hen til det sted, hvor I alle skal mødes. En fin mulighed, hvis man bor i København, er også at blive hentet i rickshaw .
-
Afhentning som til de glade studenterdage: Man kan arrangere en hestevogn/ølvogn/minilastbil som til studenterfesten. I kan pynte den med flag, bøgegrene og bannere. Så skal I køre rundt i den til alle aktiviteterne, mens I råber og synger. I kan også få lavet ens t-shirts til lejligheden.
-
Alle vennerne kan også hente deres ven på knallerter og køre rundt til alle aktiviteterne på Puck Maxi dagen igennem iført orange veste og knallerthår.
-
I kan arrangere et mini-løb som afhentning. Der står en knallert/cykel/scooter/tandem klar til hovedpersonen. På den er der en seddel om, hvor hun/han skal køre hen. Det kan for eksempel være til et skummelt værtshus. Her giver bartenderen jeres ven en ny seddel om at køre til et museum, grillbar elle lignende osv. På alle posterne ligger der en ny seddel om, hvor vedkommende skal køre hen nu. På sidste post står I der alle sammen og modtager jeres ven. I kan udlevere en kikset knallerthjelm eller orange vest, som hun/han skal køre rundt med til alle posterne.
-
En god ven tager bruden/gommen med på Pizzeria, hvor de skal hente en frokost pizza. Men her er alle vennerne mødt op, og nu skal bruden/gommen lave en pizza selv, under kyndig vejledning af en medarbejder på Pizzeriaet! Du kan eventuelt have et sjovt forklæde og kokkehue med!
-
Hent jeres ven i ført hare krishna kostumer. På med de orange lagener, find gerne en hudfarvet badehætte – så I kan være skaldede og I må gerne have bare tæer eller sandaler. Så er det ellers i gang med slagtøj, dans og sang. Husk et kostume til jeres ven også.
-
Man kan også “arrangere”, et for bruden/ gommen, pudsigt sammentræf! En af deltagerne laver, på dagen, en aftale med hovedpersonen om at løbe eller rulle en tur på rulleskøjter. Efter nogle kilometer møder I så tilfældigt en af de andre deltagere, som er ude og gå på stylter. Hun forklarer, at hun skal medvirke i en cirkusforestilling, og derfor skal øve sig. Det lyder lidt vanvittigt, men styltegængeren virker overbevisende, så efter en kort snak ruller I videre. Kort tid efter møder I en anden deltager, som slet ikke bor i byen normalt. Hun forklarer, at hun er på besøg hos en ven i byen, men var gået en tur, fordi de var kommet op at skændes. Sådan fortsætter man med at møde nogle af deltagerne, som alle kan den ene vanvittige historie efter den anden. Til sidst render I ind i hele flokken, og festen kan begynde. Det er vigtigt, at alle spiller deres roller 100%.
-
Man kan arrangere en personlig samtale med hovedpersonen. Man kan fx kontakte hans/ hendes chef og høre, om vedkommende er med på at tage gas på den ansatte. Chefen beder om en personlig samtale og forklarer, at han ikke på nuværende tidspunkt ved, hvor længe mødet vil vare, så han/ hun skal afsætte hele eftermiddagen. Man kan også foregive at være en chef fra et konkurrerende firma, som ønsker en jobsamtale vedrørende en særlig stilling.
-
Dyrker hovedpersonen en sport, kan man kapre vedkommende i forbindelse med en kamp eller konkurrence. Alle møder op i hallen, og hepper på hovedpersonen. Man medbringer naturligvis rasler og bannere, og efter kampen bliver der sendt en hilsen eller besked over højtaleren.
-
Er maden til brylluppet bestilt, kan det også udnyttes til en kapring. Man ringer til hovedpersonen, og forgiver at være kokken fra det firma, der skal levere maden. Man forklarer, at der er opstået alvorlige problemer med menuen, og derfor skal hun komme ned til og snakke om ny menu.
-
Bruden/ gommen kan også hentes af et syngende bud. Budet kan give en syngende besked om, hvor hovedpersonen skal tage hen, eller bare sige, at han/ hun skal komme med straks. Få en aftale med en person, som hovedpersonen ikke kender og som synger godt. Det kan eventuelt være en sang-studerende eller bare en I kender.
-
Du kan overraske sin ven/ veninde på arbejdet. Du kan få kollegerne til at sige, at der en sag, som er så vigtig, at de er nødt til at holde et møde lørdag morgen/formiddag. Og så står I der alle sammen, når vedkommende dukker op til mødet.
-
Festdoktoren har modtaget denne mail med tilbud om afhentning: “Vi er en gruppe af voksne bikere (Custom-Meet, Køge) som meget gerne stiller vores custom- og cruiser-motorcykler samt kørerutine til rådighed i forbindelse med afhentning af den vordende brud/brudgom samt evt. hele “polter-selskabet” ( dog kun efter aftale ). Tilbuddet er tænkt som en event i sig selv for hovedpersonen ( den magiske følelse af frihed ), og kan evt. kombineres med afsætning ved næste event. “Naboerne” er i hvert fald ikke i tvivl om, at der skal ske et eller andet, når op til flere højtpolerede og ikke helt lydløse maskiner triller ned ad vejen 🙂 Vi har desværre også vores begrænsninger! Tilbuddet gælder således kun Sjælland , Møn og Lolland/Falster, og desuden har vi kun mulighed for at køre på lør- , søn- og evt. helligdage. Kontakt: michael.lund@mail.tele.dkDenne e-mailadresse bliver beskyttet mod spambots, du skal have Javascript aktiveret for at se den
|