Adventslyset

Dejlig og hyggelig tegne-advents-leg.

Fremgangsmåde:

Hvem bliver først færdig med at tegne sit adventslys? Denne leg kan både børn og voksne være med til. Hver deltager skal bruge en terning, papir og blyant. Det gælder om at få tegnet sit eget adventslys ved hjælp af 11 streger.

De elleve streger er først selve lyset (en aflang firkant – 4 streger), så flammen (en trekant over lyset – 3 streger) og til sidst de fire streger inde i lyset, som markerer advent.

Allerførst slår alle deltagere et slag med terningen, og det tal terningen viser, er ens “lykketal”. Herefter skiftes man til at slå, og når man slår sit lykketal, må man tegne en streg på sit adventslys. Den, der først får lavet tegningen, har vundet.

Husk:

Terning, papir og blyant.

At ordet Advent kommer af Adventus (latin), som betyder “komme”.