70′ er fest

Fra Festdoktorens barndom: Faxe Fad, Johnny Reimar, Gildesale, indendørs swimmingpool, hjemmebar, bidèt, sauna, Rya-tæpper, pagehår, og fondue. Så er der lagt op til en klassisk 70’er-fest…

Fremgangsmåde

Festen foregår omkring bordene med Fondue. Det tager lang tid – og alle skal rigtigt HYGGE sig og komme hinanden ved.

Bordet

Lilla, brune og røde farver – gerne sammen. Der kan stå flere runde borde med et fonduesæt på midten af bordet.

Bordkort med tørrede blomster eller med udklip af ABBA, Anker Jørgensen, Johnny Reimar, Jimmy Carter, Lene Køppen og andre 70’er legender.

Fællessang inden middag: “Kender du det” (Mona, Mona) af Søren Kragh Jacobsen.

Aftenens forløb

I løbet af middagen underholder gæsterne med noget, de har forberedt hjemmefra, og som de andre gæster ikke kender til. Alle gæsterne har på forhånd fået en 70’er opgave, som f.eks. at holde tale/lave sang/opføre indslag om en rigtig 70’er begivenhed/ting. Flere gæster, som kender hinanden kan gå sammen om en opgave.

Det kan være:

  • Synge en Gasolin-sang
  • Tale: Fænomenet bidét og det helt store spørgsmål: Hvorfor?
  • En hyldest til paracelhuset – sang eller tale
  • Tale om Anker Jørgensen
  • Synge en ABBA-sang
  • Tale: Hvad jeg har lavet i en gildesal
  • Om Lene Køppen og hendes hår – sang eller tale
  • Tale: Mabels betydning for mig
  • En hyldest til Allan Simonsen (Festdoktoren oplyser: Valgt til Europas bedste fodboldspiller i 1977)
  • Tale: Oliekrisen – krisen over alle kriser i Danmark
  • Hyldest til Mig og Charly – den klassiske 70’er film
  • Tale: Huset på Christianshavn og dens betydning for al senere filmkunst
  • Sang: Min forelskelse i John Travolta
  • Indslag: “Saturday Night Fever”
  • Tale: Min første knallert

Husk også at tjekke Festdoktorens 70’er Quiz!

Hvis man har mulighed for det, kan et værelse være omdannet til en sauna – et rigtigt varmt rum kun med bænke og håndklæder.

Der må også meget gerne være en træ-hjemmebar, en discokugle, og et bordtennisbord. Her kan festen fortsætte hele natten med dans til hede 70’er rytmer.

Man kan evt. have en video kørende med “Mig og Charly” i baggrunden.

Husk

  • Musikken er vigtig – husk 70’er musikken!
  • Fonduesæt
  • Lave små indslag, som gæsterne skal forberede og sende dem ud i god tid.
  • Lave bordkort
  • Kopiere fællessang til inden middag

Festdoktoren anbefaler

  • Johnny Reimars: “Sikken en fest, vi har haft nu i nat”
  • Gense: “Mig og Charly”, “Vil du se min smukke navle”, “Saturday Night Fever” og andre 70’er klassikere.

Påklædning

Kvinder: Gerne hjemmefarvet tøj: brunt i flere nuancer, lilla, lyserødt, beige. Pagehår, gerne farvet ble om håret, bukser med brede ben (trompet), løsthængende skjorte, store smykker, rav, tunika – med sidelommer, cowboytøj, velour.

Mænd: bakkenbarter, længere hår i siderne, generelt gerne skægvækst, cowboytøj, trompetbukser, hvide skjorter, store flipper, beige jakke, skjorte med tern (brune), blomstrede slips (hvis slips), åbenstående skjorte med bjørneklo/hajtand som smykke. Se vores links for mere inspiration:

Musik

Donny Osmond, Doktor Hook, 70’er Elvis, Bee Gees, Hoolabandula-band, CV.Jørgensen (Tidens Tern), Gasolin, Sylvester og Svalerne, Johnny Reimar, ABBA. For mere inspiration se fx hitlisterne her.

 Mad

Fondue og Faxe Fad – så kan det vist ikke blive mere 70’er agtigt.

Links

Print Friendly, PDF & Email