Tre sjove udgaver af det samme spil til julefrokost og børnefødselsdag. Fremgangsmåde1. Julefrokost: Denne leg er perfekt som optakt til pakkeleg. Uddeling af gaverne: Et æggeur stilles på nogle vilkårlige sekunder, dog. max 30 sekunder. Det er vigtigt, at ingen hverken kan høre eller se uret. Gæsterne skal nu komme så tæt på æggeurs-alarmen som muligt. Dette sker ved, at en gæst chancer som den første og råber 1, i den tro af æggeuret ringer meget hurtigt. Så chancer en anden gæst med at råbe 2 og sådan foregår det indtil æggeuret ringer. Den gæst der råbte det sidste nummer inden uret ringer, har vundet en gave. Og sådan bliver man ved indtil alle gaverne er uddelt. Det er meget vigtig er det at nævne før legen, at man kun må råbe én gang! 2. Børnefødselsdag. Børnene sidder omkring et overskueligt bord. Hvert barn får 2 tændstikker eller andre genstande. Æggeuret stilles på samme måde som ovenstående leg. Nu starter et barn med at lægge den første tændstik i den tro at æggeuret ringer hurtigt, og så kommer automatisk det næste barn med sin tændstik og så fremdeles indtil æggeuret ringer. For at børnene ikke helt taber gejsten, når de har chancet forkert, kan de evt. få en chance mere med tændstik nummer 2. Vinderen får en lille gave. 3. Slik-chancen: Det samme som ovenstående, men med et stykke slik som indskud. Værten starter med at ligge et stykke slik ind på bordet som indskud, før æggeuret sættes i gang. Hver gæst skal så før spillet have uddelt et ens antal slik hver især, som de så chancer med løbende ind til æggeuret ringer. Den der kommer tættest på vinder de stykker slik som er på bordet, og starter så det næste spil med at lægge et stykke slik ind som indskud. Hvis det er til jul kan man lege legen med pebernødder. OBS! De voksne kan jo lege legen med 5-kroner, små glas gløgg eller julebryg. |