Kinafest

Turen går til Kina. Og hvorfor skulle den ikke det? Det store land med de mange mennesker, den spændende historie og den fortræffelige mad. Find mao-sko og din bedste kimono frem og så af sted til Kinafest.

Fremgangsmåde

Vi skal en tur til Kina. Gæsterne møder op i kimonoer og maosko. Værtsparret tager imod gæsterne med dybe buk eller de nejer. Alle er meget høflige mod hinanden hele aftenen. Der serveres kinesisk mad til kinesisk musik. Herefter er der lege, konkurrencer eller/og dans.

Hvis festen holde i og omkring København, kan gæsterne jo blive kørt til dørs af rickshaw (se links) ellers kan man måske selv kreere en til festen.

Bordet

Alle sidder på gulvet og spiser ved lave borde. Pynt op med rislamper, papir-skillevægge (skærmbræt), røgelsespinde, plakater med kinesiske tegn på og generelt en enkel og lettere rå stil. Navne på bordkort kan skrives med kinesiske skrifttegn – eller noget der ligner.

Lege

  • Man kan lave en Kina-quiz med spørgsmål om kultur, historie, politik og geografi.
  • Man kan konkurrere om, hvem der hurtigst spiser en skål ris med pinde.
  • Konkurrence i at skrive de smukkeste skrifttegn.
  • Konkurrence i at tale bedst kinesisk…

Mad og drikke

Kinesisk mad, som naturligvis spises med pinde. Hertil kinesiske øl og risvin.

Påklædning

Gæsterne skal komme i kimonoer, pigerne med opsat hår, og mændene med en lang sort fletning i nakken. Desuden pudres pigerne lyse i ansigtet og gives en kraftig sort eyeliner på. Hertil naturligvis mao-sko.

Musik

Find kinesisk musik til maden, hvorefter almindelig moderne dansemusik måske vil være at foretrække.

Links