Lav jeres egen actionfilm

Hvem skulle have troet at Hans fra økonomiafdelingen ville blive Bruce Willis’ arvtager? Idéen er oplagt til en firmafest eller et andet større arrangement, hvor der både er del gæster, en hel dag og gerne en del økonomiske midler til rådighed, for der skal være gallapremiere inden middagen.

Fremgangsmåde

Nu går der Hollywood i den så er der en del forberedelse der skal laves, så begynd planlægningen i god tid.

Det er bedst at have skrevet et manuskript på forhånd. Manuskriptet skal være til actionfilm, der gerne må være en del kortere end de sædvanlige 90 min.

Deltagerne skal inddeles i hold, som hver skal optage en scene eller to alt efter antallet af scener og deltagere. På hvert hold skal der være nogle til de forskellige opgaver. Der er selvfølgelig skuespillere, men der er også kameramænd (m/k), stuntmænd (m/k), teknikere til lyssætning m.m. og mindst en instruktør.

Dagens forløb

Om formiddagen arbejders der på tværs af holdene idet alle skuespillerne skal være sammen og alle kamerafolkene osv. Hvert “faghold” får en professionel underviser. Grupperne kan være

  • Kamera og lys
  • Skuespil
  • Stunts
  • Instruktion
  • Redigering
  • Promotion
  • Sminke og kulisser

Inden frokost skal der desuden laves forberedelser i form af finde egne steder at filme og eventuelle lave de første prøver.

Oven på en dejlig frokost skal indspilningen i gang. Deltagerne skal nu ud på deres “Scene-hold” og benytter deres nyerhvervede kundskaber. De professionelle undervisere kan nu bruges som vejledere.

Så snart scenerne er optaget afleveres de til redigeringsholdet og scene-holdene kan nu holde fri og klæde om til den store gallapremiere.

Det er ideelt at leje en biograf med rød løber, limousiner, cocktailbar og det hele til gallapremieren, hvor det endelige resultat fremvises.

Mad og drikke

Det skal være gallamiddag med det hele. Menuen skal være fornem, bordet skal være prangende og gæsterne skal have elegant påklædning og stjernenykker.

Festdoktoren anbefaler

Filmen behøver ikke nødvendigvis at være en actionfilm, men et dogme-drama er jo knap så festligt. En oplagt actionfilm er selvfølgelig James Bond eller The Bourne Identity med Matt Damon, men en Die Hard 5 skal jo også laves på et tidspunkt, og Bruce Willis bliver jo ikke yngre…

Musik

På sådan en aften skal der spilles fremragende og dansabel filmmusik, og der er heldigvis nok at tage af!

Links

Beslægtede aktiviteter

 

Print Friendly, PDF & Email