Music-you-hate-party

Til mange fester er musikken et problem - men ikke til denne fest. Her bliver musikken rigt varieret, og mon ikke den musik man selv hader - den elsker en anden?

Fremgangsmåde 

Til mange fester er musikken et problem. Andre vil ofte ikke høre det, som værten sætter på. Pludselig er alle gæsterne DJ's - numrene høres kun halvt og cd'erne flyder rundt overalt. 

Til Music-you-hate-party medbringer alle deltagere en CD/kassettebånd med 2 - 3 stykker musik man STOR-HADER + 1 sang man synes er fed - Det skal jo ikke være for surt, vel? 

Alle CD/bånd "stables", evt. nummereres, i den rækkefølge de kommer ind og spilles fra ende til anden. På den måde bliver musikken blandet og varieret uden at festen "ødelægges" af folk, som synes, at de evigt og altid skal underholde resten af selskabet med deres egen "gode" musiksmag. 

Pointe: Musikken bliver rigt varieret, og mon ikke den musik man selv hader - den elsker en anden?