Halloween

Placeret i Med børn, Temafester

Åndernes fest. Hele oktober er oplagt til en rigtig skræmmende Halloween-fest. Uhyyyygeligt! 31 oktober er den helt rigtige dato.

Invitation

Hvis gæsterne skal klædes rigtigt fantasifuldt ud er det en god idé at sende invitationerne ud i god tid, så alle kan forberede sig ordentligt. Invitationen kan være sort karton formet som en heks, edderkop, spøgelse, flagermus eller orange karton formet som et græskar. Du kan også vedlægge en lille plasticedderkop eller skelet ved invitationen. Endelig kunne man også lægge invitationen ned i en dåse med “slime”, som man kan få i legetøjsbutikker.

Oppyntning

Det betyder meget for denne fest med den helt rigtige oppyntning for at fremme den rette uhyggelige stemning. Her er nogle idéer:

  • Sig til dine Halloween-gæster at de alle skal medbringe et udhulet og udskåret græskar til din fest. Sæt alle græskarrene på et bord eller lige udenfor vinduet med lys i. Smuk dekoration – senere kan man evt. kåre det mest fantasifulde eller uhyggelige.
  • Hæng store edderkoppespind (snor) op over hele rummet på kryds og tværs – man kan evt. stænke med vand så det bliver mere klistret.
  • Lav blomsterdekorationer til bordene af visnede blomster, tjørn, sorte blomster med sorte sløjfer omkring.
  • Man kan investere i/leje en røgmaskine
  • Sorte balloner
  • Sorte stearinlys
  • Selvlysende skeletter

Lege

  • Man kan begynde tidligt og holde en før-fest-gyserfilm-kavalkade. Det kan også være som optakt ugen før.
  • Man kan lave en “spøgelsescirkel”, hvor en begynder på en uhyggelig historie og så skal alle rundt i cirklen fortælle videre på historien.
  • Hæng æbler ned fra loftet i en snor og se hvem der først får spist sit.
  • Hvem udskærer det mest uhyggelige/fantasifulde græskar. Eller hvem laver den uhyggeligste tegning.
  • Find græskarret – gem en masse små græskar i huset – hvem finder flest.
  • Lav en “Ulækker kasse” som man skal stikke hænderne ned i og gætte hvad der er dernede.
  • Gyserfilms-quiz
  • Nat-skattejagt hvor posterne er ved lysende græskarhoveder. Eller man skal følge stien med lysende græskarhoveder for at finde skatten til sidst.

Mad 

Opskrifter til børnehalloween
Masser af Halloweenopskrifter samlet
Flere gode opskrifter til børne-Halloween-festen/fødselsdagen

Det kan også være en masse “ulækker mad”, hvor man putter små skilte på skålene med fx:

“Rottehjerner” (små frikadeller),

“Barnefingre” (babykarotter)

“Mennesketænder” (majs)

“Orme-kassereolle” (spaghetti med kødsovs)

  • Server frisk frugt/gulerodsstave/agurkestave/chips i et stort udhulet græskar og brug små udhulede græskar til dip.
  • Gem græskarkernerne og rist dem på panden til sunde chips.

Drikke 

  • Læg flaskerne i blød så etiketterne kan tages af. Lav selv dine egne etiketter så alle forstår at det er hjemmebryg fra dit eget laboratorium. Eller lav etiketter formet som hekse, spøgelser, flagermus osv.
  • Server en Halloween-punch eller æblemost fra et stor udhulet græskar. Og brug en stor ske til at hælde i glassene.

Påklædning

Folk kan komme i kostumer efter uhyggelige film-karakterer: Dracula, Frankenstein og brud, Ulvemanden, Adams familien, Mumien, Jason, Freddy Kruger osv. Man kan også komme udklædt som heks, flagermus, skelet, spøgelse osv.

Husk den sorte læbestift og neglelak.

Musik

For soundtrack til din voksen-halloweenfest – se her.

Sange til slik eller ballade/trigger treat:

Halloween-spøgelses-liste-sang

Vi lister os afsted på tå,
når vi går ud og spøger.
Vi spøger bare det vi må,
og det vi nu forsøger.
Nu ligger mørket over land,
i byen sover alle mand.
Vi spøger om natten på hemmelig færd
både troldmænd og hekse og spøgelser.

Uuuhhhh……

Links

Tip

Afskårede hænder laves ved at man blander en lille smule rød og gul frugtfarve i noget vand. Vandet fyldes i nogle gennemsigtige plastikhandsker som fryses ned. Hvis man vil lave en mere naturtro hånd kan man opløse 20 blade husblas i 1 liter vand (igen med lidt rød/gul frugtfarve). Fyld opløsningen i nogle plastikhandsker og luk dem inden i kommer dem i køleskabet. Efter nogle timer er væsken blevet stiv og hånden føles meget naturtro.

Print Friendly