Gæt bogen på den første linje!

Placeret i Quiz'er

Denne lille quiz går ud på, at du skal gætte bogen ud fra bogens første linje. Her er 20 eksempler på første linjer fra klassiske bøger, som du kan vælge imellem. Du kan også vælge, om man udover bogens titel også skal gætte forfatteren og udgivelsesåret.

Den er nok lidt svær, men den er hyggelig, og giver måske inspiration til lidt nyt læsestof. Del jer op i hold og udlever skemaet til holdene. Holdene har nu fx 15 eller 20 minutter til at finde de bøger, som linjen hører til. Det hold, der kan flest rigtige bøger, har vundet.

Spørgsmålene:

1. “I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.”

2. “Peter Hasvig huskede fra sin yngste barndom, at han engang havde tabt et stykke mad med honning, som faldt sådan, at honningsiden vendte opad.”

3. “Der kom en soldat marcherende hen af landevejen: Een, to! een, to! Han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen, og nu skulle han hjem.”

4. “Da hr. Bilbo Sækker fra Sækkedyb forkyndte, at han om kort tid agtede at fejre sin et hundrede og ellevte fødselsdag med en særlig storslået fest blev der en snakken og ophidselse i Hobbitrup.”

5. “Det fryser ekstraordinære 18 grader celcius, og det sner, og på det sprog, som ikke mere er mit, er sneen qanik, store næsten vægtløse krystaller, der falder i stabler, og dækker jorden med et lag af pulveriseret, hvid frost.”

6. “Alle lykkelige familier ligner hinanden; men den ulykkelige familie er altid på sin egen måde ulykkelig.”

7. “Jeg havde en farm i Afrika ved foden af bjerget Ngong.”

8. “I en af de østjyske småkøbstæder, der ligger gemt mellem grønne banker i bunden af en tilgroet fjord, levede der i årene før og efter vor sidste krig en præst ved navn Johannes Sidenius.”

9. “Denne bog indeholder de optegnelser, der er blevet os efterladt af en mand, som vi kendetegnede med et navn, han ofte selv brugte – Steppeulv.”

10. “Her lades alt håb ude står der tværet med blodrøde bogstaver på Chemical Banks mur nær hjørnet af Eleventh og First og skrevet stort nok til at være synligt fra taxiens bagsæde mens den slingrer frem gennem trafikken på vej ud af Wall Street…”

11. “Det var i den tid, jeg gik omkring og sultede i Kristiania, denne forunderlige by, som ingen forlader, før han har fået mærker af den.”

12. “Helvedeshusene” blev erstattet af “Bunden”. Helvedeshusene var en klump stråtækte, sammensunkne huse, som lå ved bækken ved Greenhill Lane.”

13. “Hvor er jeg glad over, at jeg er borte! Kære ven, hvordan er dog menneskets hjerte! At forlade dig som jeg har så kær, som jeg var uadskillelig fra, og dog være glad!”

14. “Hvis De virkelig gider høre om det, vil De sikkert først have at vide, hvor jeg er født og hvordan min stakkels, elendige barndom var, og hvad mine forældre bestilte, før de fik mig og alt det sludder á la David Copperfield, men jeg har ærlig talt ikke spor lyst til at ribbe op i det.”

15. “Midtvejs på vores vandring gennem livet befandt jeg mig i mørke, dybe skove, forvildet fra den vej jeg burde følge.”

16. “Aleksej Fjordorovitj Karamazov var tredje og yngste søn af den i sin tid meget omtalte godsejer Fjodor Pavlovitj Karamazov, hvis tragiske og gådefulde død den dag i dag er et stående samtaleemne her på egnen.”

17. “Tore var en af de fyre, man ikke kan lade være med at lide på en eller anden måde.”

18. “Garps mor, Jenny Fields, blev anholdt i Boston i 1942 for at have såret en mand i en biograf”

19. “Trettende marts. Det er tåget. Natanael, jeg har fået lyst til at fortælle dog noget.”

20. “Vejen bøjede til venstre over en bro og ind gennem Serritslev by; Grøfterne lå med mørkt græs og gule småblomster, ude over markerne hvilede hist og her en hvis blak, en blomstertåge, i skumringen. Solen var gået under, og luften stod kølig klar, skyløs men uden stjerner.”

Svarene:

1. Første Mosebog – Det Gamle Testamente
2. “Midt i en jazztid” (fra 1931 af Knud Sønderby)
3. “Fyrtøjet” (af Hans Christian Andersen)
4. “Eventyret om Ringen”, (Ringenes Herre 1fra 1966 af J.R.R. Tolkien)
5. “Frøken Smillas fornemmelse for sne” (fra 1992 af Peter Høeg)
6. “Anna Karenina” (fra 1929 af Leo Tolstoj)
7. “Den afrikanske farm” (fra 1937 af Karen Blixen)
8. “Lykke-Per” (fra 1937 af Henrik Pontoppidan)
9. “Steppeulven” (fra 1955 af Hermann Hesse)
10. “American Psyco” (fra 1991 af Bret Easton Ellis)
11. “Sult” (fra 1890 af Knut Hamsun)
12. “Sønner og Elskere” (fra 1913 af D.H. Lawrence)
13. “Den unge Werthers lidelser (fra 1774 af Johann Wolfgang Von Goethe)
14. “Forbandede Ungdom” (fra 1945 af J.D.Sallinger)
15. “Dantes Guddommelige Komedie”
16. “Brødrene Karamazov” (fra 1880 af Fjodor Dostojevskij)
17. “Den kroniske uskyld” (fra 1958 af Klaus Rifbjerg)
18. “Verden ifølge Garp” (fra 1976 af John Irving)
19. “Løgneren” (fra 1950 af Martin A. Hansen)
20. “Kongens Fald” (fra 1944 af Johannes V. Jensen)

For mere inspiration: 100 Best First Lines from Novels

Print Friendly, PDF & Email