Efterårs-kunst med blade

 

Skovbunden er snart fyldt med flotte farverige efterårsblade. Saml blade i forskellige former og størrelser og lav flotte efterårsbilleder.

Fremgangsmåde:

Hæld maling op på paptallerkener. Fingermaling fås i mange flotte farver: gul, rød, blå, brun, hvid og grøn, som kan blandes efter smag og behag.

Påfør maling på efterårsbladenes ene side og lav flotte aftryk på karton.

Du kan også samle efterårsblade, små kviste, agern, bog osv. i skoven, som tørres og presses. De tørre fund fra skoven kan nu limes på et stykke sort karton – gerne med glimmer og maling.

Eller du kan lave din egen lysestage med smukke efterårsblade, syltetøjsglas, lim og snor.

Husk:
Voksdug eller plastikdug, fingermaling,paptallerkener, forklæde, kraftigt papir eller karton, pensler, efterårsblade og andre fund, glimmer.

Print Friendly, PDF & Email